SE FILMEN om en hverdag i Lillekilde i coronatiden (feb 2021)
Det siger forældrene
af huset...
Vi har været og er utrolig glade for at have vores børn i Lillekilde.
Vi kom fra en institution, som bar præg af for mange udskiftninger og manglende stabilitet, til at komme ind i Lillekilde, hvor der ikke bare oser af tryghed & stabilitet men også kærlighed til børnene.
Vi har fået en dreng, som er utrolig glad for at være i institutionen, er tryg ved de voksne og kommer glad hjem hver dag. Det giver os glæde.
Og når det så sker med 2 børn, så er det ikke længere et tilfælde - det er bevis for, at I har et koncept og en fremgangsmåde, som virker.
Vi har haft en meget nem indkøring af vores søn nummer to, og det er virkelig dejligt.
I den tidligere institution oplevede jeg nærmest dagligt, at jeg afleverede min dreng til en ny person, og det gav selv en robust person, som mig noget utryghed.
Men det faktum, at vi oplever en god og disciplineret rutine og stabilitet hos Lillekilde, giver utrolig meget glæde og tryghed til os som forældre.
Af hjertet tak og fortsæt endelig det gode arbejde
Vi har haft begge vores drenge i Lillekilde og har haft vores hverdag der gennem de sidste otte år. Det har helt ærligt været et af de bedste valg, vi har truffet for dem og for os som familie.
Lillekilde er et sted, hvor børnene ikke bare bliver passet, men hvor de bliver set, mødt og rummet som de små mennesker, de er.
Noget af det, der har gjort størst indtryk på os, er den måde hverdagen får lov til at være både tryg og levende på. Der er plads til fordybelse i længere pædagogiske forløb, men også til de spontane øjeblikke, hvor et barns nysgerrighed gribes, og dagen får lov til at tage en ny retning. Det giver en hverdag, der føles meningsfuld og ægte.
Personalet er nærværende, varme og meget kompetente. Man mærker tydeligt, at de vil børnene, og at faglig udvikling bliver prioriteret. Det skaber en kvalitet i hverdagen, som man virkelig mærker som forælder.
Det er også de mange små ting i hverdagen, som i virkeligheden er store. Den gode mad, ture ud af huset, musik og sanseforløb, som giver børnene oplevelser og udvikling på mange niveauer.
At starte i daginstitution er ikke kun en stor omvæltning for barnet, men også for forældrene. Her gør Lillekilde en kæmpe forskel. Man bliver mødt med ro, forståelse og nærvær, og det gør det trygt at være ny forælder.
Vi kan ikke få sagt nok positive ting om Børnehuset Lillekilde. Fra første dag følte vores barn sig set og velkommen, og vi som forældre har oplevet stor tryghed i at vide, at hun var i de bedste hænder. Personalet udstråler varme, ro og nærvær; de husker alle børnenes navne, spørger til deres oplevelser og skaber et miljø, hvor hvert barn føler sig vigtigt.
Lillekilde er et sted, hvor leg og læring går hånd i hånd.Personalet støtter kærligt børnene i at løse konflikter, dele og samarbejde, og deres engagement og faglighed skinner igennem i alt, hvad de gør. Hverdagen er tryg, stimulerende og fyldt med muligheder for udvikling.
Vores barn kom hjem fuld af historier om lege, eksperimenter og oplevelser, og glædede sig altid til næste dag. Hun følte sig værdsat som den, hun er, samtidig med at hun lærte at tage hensyn til andre.
Som forældre havde vi fuld tillid til personalet og vidste, at vores barn hver dag oplevede glæde, tryghed og læring.
Jeg har ikke et eneste dårlig ord om vår opplevelse med Lillekilden. Vi har hatt tre barn gående der, og de har alle hatt store glede og lært mye av å være der. Det ble satt fokus på dem som individ og utvikling kreativt, pedagogisk og sosialt på det helt perfekte nivå.
Pedagogene og medarbeiderne har alle sine unike personligheter som løfter hele stemningen.
De har fått gode kvalitetsmåltider servert daglig.
Jeg har ikke hatt en eneste bekymring når vi har avlevert barna våre der.
Tusen takk for en fantastisk opplevelse!
Vil anbefale Lillekilden til alle.