I Børnehuset Lillekilde har vi årlige traditioner, der er med til at gøre Lillekilde til det vi er. Vores traditioner og aktiviteter opretholder, for os, en vedvarende høj standard og kontinuerlighed af succesfulde handlinger og fællesskaber. Mange aktiviteter skabes årligt i samspil med vores dejlige forældre.
Fernisering
Hver år afholder vi en fernisering, hvor børnene i Lillekilde får udstillet alle de kunstværker, de har lavet.
Her er hele familien inviteret til at komme og byde på børnenes kunst og tage det med hjem.
Lillekildes fødselsdag
Hvert år d. 1. april kan man altid komme forbi, nye som gamle forældre og børn, og få en dejlig fødselsdags-is med på vejen.
Overnatning
Én gang om året overnatter de kommende skolebørn i Lillekilde
Dét er en stor dag! Der vil være sjov, spas og børnelatter længe efter at Lillekilde er lukket. Vi planlægger lege, aktiviteter og måske en skattejagt samt middagsmenu. Vi putter og sover alle i vores tumlesal og næsten morgen inviterer vi mor og far på brunch.
Graduering
Vi holder årligt en gradueringsfest for de ældste børn, der skal starte i skole. Her har vi en hyggelig og sjov ceremoni, hvor hvert barn får udleveret en personlig bog med billeder siden vuggestuen samt en Lillekilde-hue som bevis på, at han/hun nu er klar til at gå i skole.
Sommerfest
Sol, sommer og fest. Lillekildes sommerfest er en dejlig dag med masser af aktiviteter og dejlig mad. Her kommer flødebollemaskinen bla. frem, hvor klovnen skyder med flødeboller. Eller Måske kan man, fange fisk i fiskedammen, kaste med vandballoner eller få sit ansigt malet med flot ansigtsmaling. Sommetider kommer der også underholdning udefra som f.eks. i 2019 da Kathrine fra Ramasjang kiggede forbi.
Luciaoptog & Julefest
Arbejdsweekender
Der arrangeres hvert år en arbejdsdag. På arbejdsdagen arbejder forældre og personale i fællesskab med at renovere evt. ødelagte ting og vores lokaler samt vasker ting af, både indendørs og udendørs. Vi sørger for at legepladsen bliver vedligeholdt eller udbygget, så det altid er en udfordrende og indbydende legeplads med plads til mange aktiviteter.
Vi arbejder, hygger og snakker sammen og spiser lækker mad.