2023:
Vi har været utrolig glade for at have vores søn gående i vuggestuen hos jer. Lige fra første dag i indkøringen har vi følt os fuldstændig trygge, og vores dreng har haft nogle fantastiske stunder med jer og ‘alle vennerne’. Kommunikationen har altid været helt i top, og det er tydeligt at mærke omsorgen og kærligheden til børnene fra samtlige voksne når man henter/afleverer, hvilket har været skønt at opleve. Vi (forældre såvel som barn) kommer til at savne jer!
Denis og Maria
Tak fordi I har givet os en god følelse helt ned i maven – Det at aflevere et barn, som har haft en dårlig morgen, er aldrig sjovt. Men så hjælper det at vide, at de er det bedste sted, med de bedste, sjoveste og mest kærlige voksne. ❤️
Marianne & Christian
Det er med stor sorg, at vi må melde vores datter ud, men vi flytter, og det bliver desværre for langt for os.
Eloha
Vi ved, at vi aldrig finder et sted som Lillekilde igen og ikke mindst så fantastisk personale.
Vi kommer nok til at sammenligne enhver institution med fantastiske Lillekilde – velvidende at ingen kan måle sig med jer.
Tusind tak for jer.
10.000 gange tak for at give vores datter så mange gode oplevelser i de trygge rammer, som I tillidsfulde voksne skaber i Lillekilde hver dag. Det har altid været utrolig trygt at aflevere vores barn hos jer alle – uanset hvilken stue eller “titel” I har.
Eske og Regitze
2022:
Hvor skal man starte og slutte … det er den bedste institution ever ! Så personlig og super nominering. Altid tid og plads til børnene og super spændende udflugter!
Gitte
Selve husene (både vuggestue og børnehave) har alt det som en institution skal have og mere til, og det samme har udearealerne! Vi har haft begge vores unger der, og nu skal den yngste i skole lige om lidt, og vi kommer sådan til at savne Lillekilde. Vores børn har været så glade og trygge.
Vores yngste søn, har haft fornøjelsen af at gå i børnehave i Lillekilde i 3 år.
Dorte
Det har været helt exceptionelt godt! Vi har erfaring med børnehaver i udlandet og i København for vores 2 andre børn. Lillekilde er et virkeligt fantastisk sted, hvor alle børn bliver set, bliver støttet med hvad de har brug for, og hvor man også bliver set som familie. Personalet er fantastisk og børnenes behov kommer først, hvis strukturen ikke virker for barnet, bliver den lavet om. Det er ikke barnet, der skal passe ind. Fysisk har børnene exceptionelt meget plads. Og ledelsen er fænomenal – der er al den information man har brug for, og børnehaven gør altid mere end forventet. Der er styr på tingene. Vi vil savne den kærlighed og omsorg, vi har fået, men kommer helt sikkert til lige at komme forbi i fremtiden også. Lillekilden får den største anbefaling herfra
Den mest fantastiske vuggestue og børnehave. Fyldt med oprigtig kærlighed til børnene, altid varm mad og gode snacks, fantastiske faciliteter og en masse sjove aktiviteter og udflugter. Jeg er målløs over hvor stor en indsats de voksne gør for at skabe en sjov hverdag for ungerne, og et overskud man slet ikke forstår 🙂 vi har 3 børn i institutionen, og har været forældre dernede siden 2013 – og vi har været ovenud tilfredse alle årene.
Sarah
2021:
Jeg er mamma til en gutt som startet i Lillekilden når han var ca. 3 år gammel. Han kom fra en annen barnehage, en stor og flott barnehage, men der manglet liksom noe.
Camilla
Når han startet i Lillekilden så kunne jeg se at det som manglet var den personlige oppmerksomhet på hvert enkelt barn. Jeg opplevde at min sønn ble sett på som et individ, med sin egen personlighet, og på den måten fikk god oppmerksomhet på å utvikle de ting han var gode på. Ved hjelp av personale på Lillekilden har min søn fått utviklet seg til å bli en utrolig kjærlig, morsom gutt, med en helt egen personlighet.
Lillekilde er en fantastisk institution og har givet os og vores datter den bedste start på vuggestuelivet. Vi har oplevet så meget hjertevarme, omsorg og nærvær fra pædagogerne – både på stuen, fra resten af huset og fra Marianne som leder.
Som forældre har vi været trygge ved at aflevere vores datter hver eneste dag og vi er hver dag blevet mødt med smil, humor og tillid.
Martin & Anne Sofie
Vi skylder jer en masse tak for alle de kys og kram I har givet vores søn – både på gode dage men også på de svære. Og en masse tak for al den tid I har brugt på at berolige ham, men også os som nye og usikre forældre.
Jacob og Ida
Det har været uvurderligt at kunne aflevere sit barn til så stabile og kærlige voksne som jer, og vi er meget rørte over jeres engagement og store opmærksomhed på hans behov.
I am so grateful for Lillekilde and what they do and how they take care of the kids! My daughter loves going there and talks about both the kids and the leaders every day – literally – when we pick her up she is in high spirits and such a good mood.
Jasmina
I have friends who have such bad experiences with kindergartens and their kids not doing well. It is such a big relief and happiness for me, as a parent to know, my daughter is well taken care of and loves going there. THANK YOU Lillekilde for what you do and for being there – we are so lucky to have you!
2020:
Det har været en god og tryg tid at have vores dreng i Lillekilde fra vuggestuetiden til han nu er skoleklar. Lillekilde har rummelige, omsorgsfulde og glade voksne, der altid gerne vil snakke med eller fjolle med børnene, samt hjælpe dem, hvis de har brug for det. De kommer ofte ud af huset på tur (super skønt!) og der er gode og hyggelige rammer ude og inde. Der har været lækker børnemad hver dag, og altid gode venner at lege med.
Nicole
Vores datter har haft en fantastisk tid i Lillekilde. Hun er fra dag 1 blevet mødt af imødekommende og empatiske voksne, som har skabt nogle gode og trygge rammer for hendes hverdag, hvor hun har leget og lært en masse sammen med alle de andre skønne børn i huset. Vi er kede af, at hendes tid i Lillekilde stopper før tid, fordi vi skal flytte til udlandet. Samtidig er vi sikre på, at Lillekilde har givet vores datter de bedste forudsætninger for at kunne begive sig ud på nye eventyr i udlandet. Vi håber, at vores søn på 1 år, som lige er startet i vuggestue og desværre kun når at få en kort tid hos jer, kan fortsætte i børnehave i Lillekilde, når vi kommer hjem til Danmark igen om nogle år .
Nanna
Vores datter har været hos Lillekilde i næsten 4 år. Lillekilde har lært hende at sove uden sut, spist pænt, at gå på toilettet samt at lege med andre børn og dele med dem. Det har været 4 fantastiske år, hun har tilbragt i Lillekilde.
Anastasija og Nils
Tak for gode indsatser, en rigtig god planlægning og den kærlige pleje, som min datter har oplevet i Lillekilde.
Vi har altid været meget tilfredse med alle tilbud I har ydet, og vi er SÅ glade for at vi valgte netop Lillekilde. Vores datter følte sig tryg og elsket.
Vi har været virkelig glade for vores datters tid i børnehaven, og det er virkelig er svært at give slip, nu hvor hun skal i skole.
Maria
Hun har fået så mange fantastiske venskaber og har altid kun snakket godt om hendes dage i Lillekilde.
Personalet og ledelsen viser alle dage et enormt engagement og involvering, det er virkelig et særsyn, som vi har været lykkelige for at være en del af.
Tusinde tak for pasning og omsorg for vores store pige 🙂Heldigvis har lillesøster stadig masser år tilbage i Lillekilde 🙂
Det er med blødende hjerte at vi tager vores datter ud af Guldsmeden da vi flytter til Vejle. Vi har været så enormt glade for at aflevere hende hos jer hver morgen, så det er ikke med vores gode vilje, og vi gruer for om vi kan finde et ligeså godt sted til hende fremover.
Ronja
Fortsæt endelig jeres fantastiske arbejde, der findes vist ikke mange steder som jeres!
At Erik ikke længere skal være hos jer, er nok det værste ved at vi skal flytte. Hvor ville jeg ønske, at vi kunne tage jeres fantastiske institution med os sydpå. Vi har ikke andet end ros til jer alle sammen og vi er meget taknemmelige over, at Erik har fået lov til at have en tryg og sjov hverdag hos jer.
Maja
Tusind tak.
2019:
Det I skaber i Lillekilde er en herlig oase hvor vores små kan få sikkerhed, venner, sjov og kærlighed! I er simpelthen fantastiske!
Vicky og William
Hver dag når jeg henter den lille trold så stråler hun og jeg kan se hun vokser hver dag, af at være hos jer. Jeg er stolt af alle de evner hun fremviser og det er fordi, i Lillekilde valideres hun, for det hun kan og hjælpes til at lære nyt hver dag.
Vi var på ferie sidste uge og da vi fortalte hende at hun skulle i Lillekilde næste dag, råbte hun med høj entusiasme!
Tak for alt det arbejde og kærlighed i sætter i jeres arbejde. Det kan mærkes og ses.
God jul og masser af tak…
Jeg er rigtigt glad for at have min søn i Brumbassen (Vuggestue). Han lærer så meget hver dag og han elsker at være der.
Caroline
Han elsker sine pædagoger og har fået mange gode venner der. Han er næsten altid mere end villig til at jeg afleverer ham, og han er næsten altid rigtig glad når jeg henter ham, og vil ofte ikke hjem ☺️
Jeg synes virkelig at hele Lillekilde generelt er et dejligt sted, og jeg er SÅ glad for at min søn fik plads netop dér.
Tusind tak fordi I har været med til at give vores Karl Mio den bedste start på livet.
Han har elsket at komme i vuggestue hver eneste dag, og vi har nydt at bringe og hente ham hos jer. Vi har med stor beundring, betragtede jeres faglige, personlige og fantastiske præstationer.Lillekilde er fyldt med børnelatter, sjov, tryghed og læring, ligesom en vuggestue skal være.
Nina og Troels
Vi føler os utroligt heldige over at have haft vores søn hos jer, vi tager så mange gode minder med os, og det er med stort vemod at skulle fraflytte lillekilde.
I er enestående og gør et fantastisk stykke arbejde hver dag! Fortsæt med det! Vi kommer til at savne jer sådan!
Christina og Casper
Vores datter har gået i Mariehønen siden August 2018, og til trods for at have gransket hukommelsens yderste kroge, er det ikke lykkedes os at finde én dag, én time, ét øjeblik hvor vi har oplevet at vores datter ikke har været glad. Dét vel og mærke inklusive indkørsel, små-sygdom og dårlig nattesøvn.
Det kan tælles på meget få fingre de gange det er lykkedes os at hente vores datter, uden at der blev insisteret på at kysse og kramme farvel. Det er tydeligt hvad et sådanne nærvær og oprigtig omsorg som denne gør for vores datter, men det betyder om muligt endnu mere for os som forældre at vide at de helt igennem unikke og fantastiske pædagoger nyder samværet med børnene, uden på noget tidspunkt at stresse og indikere den mindste smule travlhed.
Det er det bedste sted for vores datter vi kan forestille os, når vi nu ikke selv har mulighed for at være sammen med hende 24/7.
Takket være jer er min datter nu helt klar til at gå i skole og glæder sig til det. Hun er glad og udadvendt og ser det gode i verden omkring hende.
Petter Rodin
Det der gør det så magisk er hvor meget i faktisk lytter til børnene og anerkender deres mening og holdninger. De bliver jo betragtet som rigtige mennesker som de jo er. Det er virkelig flot.
Også at i anerkender deres opvækst og giver dem et diplom og hat og det hele. Jeg elsker det!
Tak til jer alle sammen.
Når man træder ind ad døren om morgenen, bliver alle børn mødt med et kæmpe smil og I giver jer tid til at sige godmorgen til hvert enkelt barn.
Zeynep Akgül
Derudover er der altid en dejlig stemning, når man som forældre kommer for at hente sit barn.”
I har nogle gode rutiner, såsom morgensamling, her får hvert barn lov til at komme til orde.
Jeg kan som forældre mærke en sproglig udvikling ved dette og en lyst til at komme i dialog.
I som pædagoger lytter rigtig godt til det enkelte barn og agerer ud fra dette. Desuden er I også gode til at give børnene gode redskaber til at begå sig i forskellige sammenhænge. Dette giver det enkelte barn trygge rammer og ikke mindst mit barn.
Når børnene har små problemer, er pædagogerne gode til at gå i børnehøjde og hjælpe med at løse deres problemer. Det er nogle små og gode individer i opdrager til samfundet.
Det var meget stort for min søn, i år at optræde til jul. Han glædede sig utrolig meget til at gå Lucia, dette var bestemt en succesoplevelse. I kan tro jeg var en stolt mor og var taknemmelig over det arbejde I havde udført i Lillekilde, – der trillede tårer ned.
I morges sad Christian helt stille under bordet og læste i den fine bog han fik med da han stoppede hos jer. Han kan stadig de fleste navne på vennerne. Og han kunne huske mange ting fra sin tid hos jer.
Sarah – mor til Christian
Vi kiggede i den sammen og det blev bare så tydeligt for mig hvor DEJLIGE OG GODE I har været for os.
Alle de skønne ture ud af huset I har givet børnene, alle de gode måder I har fået det til at lykkes på. Storbørnsgruppernes ture, fællesfødselsdagene i parken og turene til centrenes børnesteder.
Alle de kreative projekter og udfoldelser. -Og al den kærlighed og jeres gode omgangsform.
Det har været en KÆMPE GAVE. TAK! ️
Det ville jeg bare lige sige.
Kære Marianne
Sommerfugle-Signes mor, Johanne.
Jeg synes, du gør det så godt, og det er rørende at se, høre og opleve, hvordan du brænder for “dine” og vores børn.
Det er smittende og befriende og kommer sig i den grad til udtryk blandt dine dejlige og dygtige medarbejdere, som håndterer både børn og forældre hver dag.
Jeg er så glad for, tryg ved og stolt af at min lille familie har fået hverdag i Lillekilde.
Tusind tak!
De allerbedste hilsner fra
2018:
Det er helt fantastisk hvor mange aktiviteter i formår at lave med ungerne. De er altid ude, I går meget tit på ture. I formår at hvert barn føler sig som noget specielt, at hvert barn føler sig anerkendt og hørt. I taler MED barnet og ikke ned til barnet – og det betyder rigtig meget.
Christine (Astrupgaard) Wenlock
I er i fantastisk kommunikation med os forældre og super gode til at formidle det i beskæftiger børnene med. Så vi forældre føler os informeret om dagligdagen.
Det kan ikke siges nok og ej heller højt nok: …Lillekilde er simpelthen verdens allerbedste vuggestue og børnehave!!
Stort knus, stor respekt og kærlighed
Alt stort starter småt.
I Lillekilde ender det godt.
Du starter som et lille nor,
til du som skolebarn står i flor.Her lægges rammen
til at fungere sammen
på den videre færd ud i livet
med det, som Lillekilde har dig givet.Digt af Mikkelines Farmor
“Hver eneste dag året rundt glæder jeg mig over at aflevere vores barn i en helt særlig og vidunderlig institution – hun ved slet ikke hvor heldig hun er.
Lillekilde er helt unik og bygger på den smukkeste filosofi, hvor det enkelte barn bliver set, hørt og udfordret både kærligt og klogt.
Samtlige ansatte, hvadenten det er pædagoger, medhjælpere, køkkenpersonale eller alt-mulig-mand, viser alle børnene en utrolig positiv opmærksomhed – og møder dem i øjenhøjde. Her er ingen uengagerede vikarer eller voksne som bare skal have tiden til at gå. I Lillekilde er der et usædvanligt overskud, og som forældre forbavses jeg igen og igen over de aktiviteter og projekter som styrker og udvikler vores barn på mange niveauer. Det er en stor lykke at vide, at vores barn ikke kunne være et bedre sted, og jeg kan kun håbe, at hun vokser op og bliver et ligeså kompetent og kærligt menneske som Lillekilde er som institution.
Mange hilsner Rikke Laumann
Kære personale, her er anerkendelser fra forældremødet torsdag den 20. februar 2014. God weekend og nyd dem. Det er jeres fortjeneste.
· Overskud og fleksibilitet til at imødekomme hvert enkelt barns behov.
· Godt informationsniveau!
· Stor åbenhed til børn og forældre fra personalet.
· Masser af kærlighed og omsorg.
· Mætte børn.
· Det er nogle superfede arbejdsdage, I arrangerer.
· Tak fordi I laver nogle fantastiske anerkendelser.
· Tak for den store omsorg I viser for hele familien.
· Gode til at skabe spil, aktivitet, teater osv.
· Fantastisk venlighed & varme & tryghed.
· God respektfuld kommunikation med det enkelte barn.
· Imødekommende over for de voksne.
· Altid mødt med smil og varme.
· Gode til at inspirere til at lære – kan både former og alt muligt.
· Gode til at tage på ture og ud i det hele taget.
· Fokus på at vaske hænder & hygiejne.
· Vi elsker “russisk kontrol” – humor selv når det er “alvorligt”.
· Der bliver fortalt gode historier.
· De lærer en masse!
· Der bliver taget hensyn til det enkelte barns behov og er hurtige til at reagere, når “der er noget”.
· Vi mærker tydeligt at I holder af vores børn og er trygge ved at aflevere dem.
· Positiv ånd – der anderkendes i vidt mål, både børn og forældre. Kritik gives på en venlig og konstruktiv måde.
· Stort fællesskab i børnegruppen og stor ros for de mange ture ud af huset.
En dag i Lillekilde starter altid med et stort godmorgen og kæmpe smil fra personalet, hvor man bliver budt velkommen. Det er altid en god måde at starte dagen på ikke kun for børnene men da helt klart også for forældrene. Der er virkelig fokus på velvære og nærvær, hvilket man kan mærke som sagt fra morgenen når børnene afleveres til børnene skal hentes.
Som forældre til to børn i institutionen, er vi overbevidste om det rigtige valg vi har truffet ved at vælge Lillekilde som institution. Især da vi med første barn havde problemer med at finde det gode og oprigtige samarbejde som vi søgte hos to andre pasningsformer (kommunal børneinstitution samt privat børnepasning) som viste sig at være en katastrofe i begge tilfælde.
I den situation kan man som forældre godt gå hen og virke opgivende og det var vi virkelig, men efter vi modtog en overbevisende henvisning med varme ord om Lillekilde, lød det alt for godt til at være sandt, meeeen sandt var det. Glædeligt kan vi konstatere, at Lillekilde kunne tilbyde et godt og oprigtigt samarbejde. Deres oprigtige omsorg over for børnene, deres arrangement i ethvert barn, hvor man giver barnet plads til at udfolde sig og være sig selv og deres store arbejde i at sørge for, at både børn og forældre har det godt i Lillekilde, er guld værd og må ikke gå ubemærket hen. Det er helt klart kvaliteter som bliver glemt eller ignoreret i den travle institutionsverdenen, men Lillekilde har formået at etablere, fastholde og udvikle det fantastiske team som sætter disse principper højst og det fungere formidabelt.
Der bliver heller ikke sparet på den gode friske mad som børnene får. Synet om mandagen hvor gården er spækket med frisk grønt og frugt fra Grønttorvet, gør at man som forældre nogle gange kan gå hen og blive helt misundelige på børnene.
Til slut vil vi igen gerne have mulighed for at udtrykke vores varmeste anbefaling, Lillekilde er et fantastisk og trygt sted at aflevere sine børn og det er en uvurderlig gave man har fået af Børnehuset Lillekilde.
De bedste hilsner fra Wafila Bel-Mimoune & Ali Riasat
Det har været nogle meget spændende år at se og medvirke til den udvikling som Lillekilden har gennemløbet siden sin spæde start.
Som ingeniør på de mange bygningsforbedringer og udvidelser har jeg kunne opleve på tæt hold, at pædagogikken er fulgt med størrelsen. Det er virkeligt underholdende at kikke på, hvordan børnene trives og leger sammen uden alt for meget skrig og skrål på en ikke alt for stor legeplads. Kombinationen med gode både indendørs og udendørs legefaciliteter og nogle dejligt rolige og kompetente pædagoger, giver åbenbart resultat.
Så den seneste udvidelse med en gymnastiksal til fremme af motorikken kan ikke andet end forøge ventelisten yderligere – desværre. Så nu glæder jeg mig til at komme videre med en udflytterbørnehave?
Tillykke med udvidelsen og tak for samarbejdet til jer alle – held og lykke fremover.”
Med venlig hilsen, Effektiv Management, Hans Juel